Maria Helleberg med sine kvinder fra Thy

Maria Hellebergs Kvinderne fra Thy har været på alle læselystnes læber i et godt stykke tid. Den ene af os bloggere arbejder på et bibliotek, og kender godt til alle de 40+ kvinder (og enkelte mænd), som kommer og spørger efter bogen. Og det var da også denne aldersgruppe og køn, som udgjorde publikumsmængden til Hellebergs oplæg lørdag eftermiddag.
Helleberg var på scenen til bords med værtinden Kristine Grøngård og Grøngård præsenterede, hvad de skulle snakke om. Helleberg sad pænt smilende i en kjole fyldt med grønne, blå, sorte, hvide og gullige nuancer og en brunlig lædderjakke som hun kæmpede lidt med af få af. Kampen med jakken fik både publikum og Helleberg selv til at grine. Allerede her blev det slået fast at forfatteren ikke bare kunne underholde gennem litteratur, men at hun ville gøre det hele oplægget igennem.

Værtinden stiller Helleberg sit første spørgsmål: Hvorfor hedder bogen ikke mændende fra Thy, spørges der med en lidt drillende undertone, som får både publikum og forfatteren til at le.
Hellerberg forklarer, at hun også frygtede at bogens titel ville betyde manglende mandlige læsere. Men den handler jo om to kvinder; Hellebergs egen oldemor, Mariane, og hendes bedstemor, Marie. Og selvom der er mænd med i bogen, så ligger fokus på de to kvinder og deres kamp i dette patriarkalske samfund i 1800-tallet.
Hun tilføjer også, at de fleste af begivenhederne som sker i bogen, er nogle Hellebergs egen mor har berettet om, og at hun er vokset op med disse to karakterer, siden hun var lille igennem fortællinger.

Hertil spørger værtinden om, hvorfor hun så efter 30 års forfatterskab ikke har beskæftiget sig med sin egen slægt noget før?
"Det spørger jeg også mig selv om" - svarer Helleberg lidt kvikt, imens en mild latter spreder sig ud i publikum. 
Selvom det er første gang, at et af Hellebergs værker handler om hendes egen slægt, har den ikke været mindre spændende at arbejde med end hendes øvrige romaner. Faktisk var det næsten det samme som at skrive de øvrige romaner, hun har udarbejdet - det var først til slut, da hun indså, at hun havde skrevet om sin egen bedstemor, at hun fik et andet syn på værket. 
Ydermere påpeger Helleberg, at en gennemgang af hendes bedstemors liv ikke kun påviser, hvordan kønsrollerne har været, men også hvordan disse roller stadig eksisterer - dog på en anden måde. Der var ikke bare stort press på kvinderne men også mændende - mens kvinderne går ud og bryder med rollerne, må mændende holde på rollen for at familien ikke bryder sammen. Mændende skulle både have styr på familien, være det religiøse overhoved, blive gift godt, have et godt job og føre slægten videre. Hertil siger forfatteren lidt vittigt, at dette er kvindens rolle i nutidens Danmark (og hun rammer nok ikke helt forkert). En historisk roman siger altså ikke kun noget om datiden, men også om nutiden, hvoraf Hellebergs roman kan siges at have en skjult holdning; at nutidens kvinder ikke bare bryder med rollerne, men også går i lånte sko.


Men hvad med naturen - hvor er den henne i dette oplæg?
Tjoo - der blev ikke snakket meget om den. Måske kan man sige naturen nævnes i form af menneskets natur i 1800-tallet. Ud over dette bruger Helleberg 5 minutter på at nævne Thys natur. Hertil nævner hun Thys barske natur med blæst, golde områder og lav plantevækst. Sådan er naturen i Thy, og den er så barsk, at hvis man flytter dertil, så skal man være forberedt på at blive en del af dette. Her kan naturen ikke bare tilpasses mennesket, da man i Thy mange gange har forsøgt at plante træer uden held. Helleberg nævner selv; "Thy er som natur bør være - naturen er så påtrængende, at man ikke kan slippe væk fra det"
Dette er også et lille budskab, som publikum kan siges at få med på vejen - vi skal ikke kontrollere naturen, men blive en del af den.